Alt det praktiske
Egenbetalingen er på 2589,00 kr. og tilskuddet fra kommunen er på 6899,00 kr. Betalingen sker månedsvis forudbetalt, og skal være betalt sidste hverdag i måneden. Alt i alt er prisen for en plads 9488,00 kr.
Der betales i alle 12 måneder, og I modtager også tilskuddet i alle 12 måneder.
Jeg tilbyder ikke deltidspladser.
Prisen reguleres hvert år pr. 1. januar så den står i forhold til Silkeborg kommunes takster og tilskud, samt normal forventelig lønstigning. Der kan også være en prisstigning midt på året. Priserne her på siden er opdateret 12/12-2023.
I prisen er der inkluderet: fuldkostsordning, bleer, lommeletter, solcreme og de betalte aktiviteter og arrangementer vi deltager i.
1 plads d. 1/6 2025
1 plads d. 1/7 2025
1 plads d. 1/10 2025
1 plads d. 1./12 2026
Hvis I har et andet behov, så prøv at kontakte mig alligevel.
Nogle gange sker der ændringer, og det er der ud over også muligt at starte op lidt før datoerne her over.
Ved interesse skriver jeg jer op på en venteliste, og ca. 3 måneder før opstart vil I vide besked.
Mandag-torsdag kl. 07.00 - 15.45
Fredag kl. 07.00 - 15.00
Hvis mine åbningstider ikke passer jer, så kontakt mig gerne alligevel, det kan være at vi kan lave justeringer.
I skal se åbningstiderne således at Jeg skal kunne lukke og låse døren på det klokslet der står.
Jeg har lukket alle helligdage inkl. 5. juni. Jeg har derudover 40 dages ferie (8 uger), som er lidt mindre end den kommunale dagplejer, men næste det samme,.
Som udgangspunkt holder jeg 3 sammenhængende ugers sommerferie, som vil blive meldt ud tidligst muligt i forhold til besked fra mine børns SFO. Men det er typisk uge 28,29,30. Men det kan også være 4 uger.
2024/2025
Jeg holder juleferie fra og med den 20/12 og til og med ti d.3/1 (første åbningsdag i 2025 6/1)
Jeg lukker til middag (kl. 12) fredag d. 21/2
Jeg holder lukket alle dage i skolernes vinterferie (uge 7).
Jeg holder ferie de 3 dage op til påske (14. 15. 16. april)
Jeg har lukket fredag efter Kr. Himmelfartsdag
Jeg holder lukket Grundlovsdag 5/6
Jeg holder sommerferie i uge 28, 29, 30
Jeg holder lukket i efterårsferien (uge 42).
Jeg holder ferie d. 7/10
Jeg holder ferie d. 5/11
Jeg holder ferie d. 8/12 og 9/12 2025
De resterende feriedage vil blive varslet i god tid.
Hvis barnet bliver syg
Sygdom og børnepasning
For at sikre så lidt smitning som muligt tager jeg ikke i mod syge børn.
Her er også lidt retningslinjer jeg læner mig op ad:
Ved feber, kan barnet komme i pasning igen 24 timer efter det er feberfrit.
Ved opkast og diarre kan barnet komme i pasning igen 48 timerefter sidste opkast/diarre.
Ved forkølelse kan barnet komme hvis det er frisk nok til at følge pasningsordningens normale rytme.
Ved øjenbetændelse kan barnet komme i pasning igen 24 timer efter det er startet i behandling.
Hvis barnet er mødt ind og er utilpas eller får 38 eller mere i feber, ringe jeg barnet hjem.
For at minimere sygdom for alle skal I hjælpe jeres barn med at vaske fingre når I ankommer. Der er håndvask i indgangen. Der vil også være sprit hvis I hellere vil spritte. I er selvfølgelig også velkomne til at vaske fingre når I går hjem igen.
I kosten vil jeg desuden servere fødevare med masser af gode mælkesyrebakterier som booster immunforsvaret.
Mig
Hvis jeg selv bliver syg (hvilket er yderst sjældent) tilbyder jeg ingen anden pasning. I skal selv finde en pasningsløsning de dage det evt. drejer sig om.
Hvis mine børn bliver syge, vil de være i hjemmet, men ikke sammen med os. Hvis det er sygdom, der smitter meget, eller er meget grel, kan det ske at jeg lukker ned, og forældrene selv må finde pasning den dag.
Det er vigtigt at I tegner en fritids-ulykkesforsikring på jeres barn, da denne også gælder uden for hjemmet, hvis barnet kommer til skade eller forvolder skade. Forsikringen kan også hedde andre ting, f.eks. en familie- og indboforsikring sammen med en ulykkesforsikring. Er I i tvivl så spørg jeres forsikringsselskab. Det der er vigtigt at barnet er sikret hvis det selv kommer til skade eller hvis det forvolder skade.
Jeg er godkendt af kommunen, og får tilsynsbesøg flere gange årligt. Der vil altså løbende blive fulgt op på om jeres barn trives, lige så vel som der gør det i den kommunale dagpleje.